Historien og arven der forpligter

Ånden lever videre

Mads Eg Damgaard som var grundlæggeren af Egetæpper tænkte stort, handlede hurtigt og gik egne veje. Han forbandt erhverv og kunst med en uhøjtidelig, men målrettet tilgang, hvor innovation og æstetik gik hånd i hånd. Det afspejler sig også i de bygninger der nu er Textilen. Hans arv lever videre i både den lokale industri og kultur.

Tekstil-kunstner Amalie Ege har skabt et unikt værk, der forener fortid og nutid. Med gamle Egetæpper og de nye, der nu pryder Textilen, har hun skabt et kunstværk, der danner både Textilens logo og det første visuelle møde i foyeren. Et symbol på husets DNA, hvor historie, kunst og innovation forenes.

Kunsten og forretningslivet
Vi tager tråden op…

Herning-fabrikanterne og kunsten...

I Herning flettede industri og kunst sig sammen på en måde, der ikke sås andre steder. De lokale fabrikanter, anført af visionære skikkelser som Mads Eg Damgaard, inviterede kunsten ind i produktionen og arkitekturen. Textilens bygninger står som et levende vidnesbyrd om dette særlige kapitel, hvor kreativitet og erhverv gik hånd i hånd og skabte noget helt unikt.

Vi væver trådene sammen igen

Kunst og erhverv har altid haft en særlig plads i Herning, og vi drømmer om at genoptage denne tradition. Ved at bygge bro mellem kunstnere, virksomheder og vores historiske rammer vil vi skabe nye møder, nye værker og nye fortællinger – præcis som det engang startede her i Herning.

Den ikoniske skæve bygning er tegnet af kunstneren Aagaard Andersen, en toneangivende samtidskunstner med en visionær tilgang til form og funktion. Hans samarbejde med Mads Eg Damgaard forbandt kunst og industri på nytænkende måder – en arv, der stadig præger stedet, og en tråd vi ønsker at fortsætte.

Sponsoreret af lokale

Kontakt os om du ønsker at høre mere om at blive Textilen sponsor.